Om J.L. Stricker

Min baggrund for at skrive

Jeg skrev min første rigtige historie i 5. klasse. Den fyldte 20 håndskrevne a4 ark og var en gyser, inspireret af et mareridt, jeg havde haft et par gange. Jeg husker, at jeg fik lov at læse den højt for min klasse, som synes, den var rigtig spændende og jeg opdagede her, hvor fantastisk det er at fortælle historier til andre. Senere i mit liv, da jeg arbejdede som lærer, fandt jeg igen skriverierne frem. Jeg lavede mine egne undervisningsmaterialer og skrev små historier til mine elever. I dag er jeg selvstændig, og selvom jeg har en travl hverdag, har det alligevel givet plads til at arbejde på forfatterdrømmen.

 

Her finder jeg inspiration

I det skønlitterære hjørne er jeg især stor fan af fantasy bøger, Sci fi og krimi, men jeg læser gerne andre genrer også, hvis en bog fanger min opmærksomhed. Jeg er læst en enorm mængde af sagn og myter fra forskellige kulturer, samt mange religiøse tekster heriblandt Nag Hammadi skrifterne, Apokryferne, Den Tibetanske dødebog, Den Egyptiske Dødebog etc. Jeg har også studeret en række magiske tekster fra vores gamle danske Cyprianus til Salomons Nøgle, og jeg trækker ofte på min viden om sagn og det okkulte, når jeg skriver, ligesom jeg også tit lader mig inspirere af lokalhistorie.

 

Det laver jeg til daglig

Jeg bor på en stor gammel gård på landet med masser skov og smuk natur omkring mig, og når jeg ikke læser og skriver, arbejder jeg til daglig med heste og hunde, ligesom jeg selv har en stor dyreflok, der selvfølgelig kræver en masse opmærksomhed.

Stil et spørgsmål til forfatteren